Tag-arkiv: herretøj

Kiosk – Islandsk Design Kollektiv

Kiosk er navnet på en modetøjsbutik ud over det sædvanlige. Butikken er belliggende på Laugavegur – Reykjaviks største shoppegade, og har den specielle konstruktion at den er ejet at 9 forskellige modedesignere der hver især sælger deres kollektioner i butikken.

De 9 designere skiftes faktisk til at have vagt i butikken, så hvis du kommer forbi Kiosk for at shoppe Islandsk design, er der en god mulighed for at få en snak med designeren bag kreationen. Det er da unikt.

Det er dog ikke kun de 9 designeres egne varer du finder på stativerne i butikken.
Du finder bla. disse designs EYGLO, Hlín Reykdal, helicopter, Hildur Yeoman, milla snorrason, Sonja Bent, kyrja, Sævar Markús, Kristjana S Williams og Go with Jan.

Særligt ‘Go with Jan’ er en personlig favorit. Den talentfulde designer Guðjón Tryggvason forstår virkelig at lave farverige mønstre der pryder alt fra pudebetræk, butterflys og de flotteste silketørklæder.

Her finder du Kiosk


Vis stort kort

KIOSK Reykjavik

Laugavegur – Reykjaviks længste shoppegade

Laugavegur er som sagt Reykjaviks længste shoppegade.Her finder du et hav af små butikker, souvenir shops, cafeer, restauranter og bedst af alt, de trendy islændinge der traver rundt og får den mest hippe Københavnertype til at blegne og se kedelig ud.

Om det er en islandsk sweater, dansk design eller et par Diesel Jeans du leder efter, så finder du det her.

På din tur ned ad Laugavegur skal du huske at indlægge nogen gode lange kaffepauser. Det kan du passende gøre i Eymundssons boghandel der også huser caféen ‘Te og Kaffi‘. Her er det helt tilladt at bladre i butikkens nyeste mode og sladderblade, og lægge dem tilbage på hylden igen når du er færdig uden at det koster dig en krone.

På Laugavegur finder du bl.a.

KronKron – Designer tøjbutik med fokus på upcoming og etablerede internationale designere.

Nostalgía – Lækker Vintage Shopping

KronKron – Designer shopping

KronKron er en designer tøjbutik, i hjertet af Reykjavik, placeret på Reykjaviks store shoppegade Laugavegur.

Butikken har eksisteret siden 2004, hvor de bl.a. startede op med salg af det danske brand Wood Wood.

I KronKron er der fokus på både upcoming designere, og store etablerede internationale designere.

Af designere kan nævnes Kron by Kronkron, Sonia Rykiel, Sonia by Sonia Rykiel, Vivienne Westwood, Marc by Marc Jacobs, Missoni, Tsumori Chisato, Marjan Pejoski, Eley Kishimoto, Henrik Vibskov, Bernhard Willhelm, Peter Jensen, Humanoid, Bibi Ghost, Complex Geometries, Fred Perry, S.N.S, Final Home, Stine Goya, B Shoes, Swear, Cheap Monday m.m.

At komme ind i butikken er som at lukke et barn ind i en slikbutik fyldt med alt det bedste slik. I KronKron Store er der simpelthen proppet med fede designs, og det er svært ikke at lade sig rive med og shoppe igennem bl.a. alle de farvestrålende designs. Det er virkelig en inspirerende butik, som vi altid slå et smut forbi når der er mulighed for det.

KronKron er både spækket med herre og dametøj, sko, sneakers og accessories af enhver art.

Her finder du KronKron


Vis stort kort