McDonalds Reykjavik

McDonalds Reykjavik – to ord der ikke umiddelbart passer sammen.
Som måske den eneste hovedstad i Europa finder du ikke McDonalds i Reykjavik.

Ikke siden 2009 hvor McDonalds valgte at lukke deres filial i Reykjavik ned, og overlade lokalerne til den islandske burgerkæde Metro har man kunne nyde en BigMac i den islandske hovedstad.

Hvis du har crawing efter McDonalds vil du dog godt kunne få dem styret ved et besøg hos Metro, hvor du finder et menukort ret identisk med det du finder hos McDonalds.

McDonalds Reykjavik = No Go!

Se link til anbefalede Burger restauranter i Reykjavik.

Restauranter i Reykjavik

Restauranter i Reykjavik – er der masser af. Reykjavik er faktisk en by hvor man spiser fantastisk godt, hvis man tillader sig at opsøge de rigtige steder.

Som i så mange andre byer og hovedstæder i verden, er der altid mulighed for et hurtigt måltid på et gadehjørne, i form af f.eks. en pølsevogn, men hvis man er en smule mere kritisk i forhold til hvad man smider i hovedet, kommer her et par af vores anbefalinger til gode restauranter i Reykjavik, hvor vi bl.a. har taget hensyn til pris, kvalitet og børnevenlighed.

Oversigt over restauranter i Reykjavik

Klik dig videre på disse link i forhold til hvilken type restaurant du søger.
Sushi
Fisk
Burgers
Kød/Steaks
Lam
Vegetar

Restauranter i Reykjavik

Transport fra Keflavik lufthavn

Transport fra Keflavik lufthavn til Reykjavik er super nemt. Og det er lige så nemt at komme fra Reykjavik til Keflavik.

Vores anbefaling er at man vælger at køre med en af de FlyBus der står parkeret foran udgangen ved terminalen i Keflavik lufthavn.

Det tager 45 minutter at køre strækningen fra Keflavik ind til Reykjavik by. Det er en meget smuk tur igennem et goldt lavalandskab. Netop denne bustur fra lufthavnen og ind til Reykjavik er de fleste besøgendes første erfaring med den islandske natur, og sætter Island fantastisk i scene til den videre rejse rundt i landet. Undervejs på busturen vil man bl.a. kunne se store damp-søjler i horisonten fra de områder hvor man udvinder energi af de varme kilder der flyder under jordens overflade. Det er også i dette område man finder Blue Lagoon, eller Den Blå Lagune, som vi kander den på dansk.

Hvordan arrangerer man transport fra Keflavik lufthavn?

Tag en FlyBus, der kører enten til BSI, der er en busholdeplads centralt i Reykjavik, eller vælg en FlyBus der kører direkte til de største hoteller i Reyjavik.

Billetten kan købes i lufthavnen, eller bookes hjemmefra via dette link. Så sparer du dig selv for køen i lufthavnen.

Det koster 1.950 ISK at køre med FlyBus – hvilket svarer til ca. 90 kr.

Fra BSI vil man typisk tage en taxa videre til sit hotel. Der holder altid masser af taxaer, og der er også mulighed for at få turistinformation og lidt at spise.

Icelandic Airwaves 2014

Icelandic Airwaves er navnet på den store musikfestival der løber af staben i Reykjavik hvert efterår. Siden 1999 har denne festival hvert år vokset sig større og større og er efterhånden blevet en meget anerkendt festival på verdensplan.

På Icelandic Airwaves er ikke islands udgave af Roskildefestival, men til gengæld en helt unik festival på sin helt egen måde. Det er primært ny musik der præsenteres, og det er netop det der er med til at gøre det så spændende for publikum der naturligvis også tæller masser af pladeselskabsfolk og musik branchefolk generelt.

Festivalen er i det anerkendte musikblad Rolling Stones tidligere blevet omtalt som “Den hippeste lange weekend i festival kalenderen.”

i 2014 foregår Icelandic Airwaves fra d. 5. -9. november.
Bands og kunstnere er endnu ikke offentliggjort men de første forventes offentliggjort i starten af 2014.

Billetter til Icelandic Airwaves

Billetter kan allerede nu bestilles på festivalens hjemmeside.

Læs mer om Icelandic Airwaves 2014 på hjemmesiden.

Blue Lagoon – Den Blå Lagune

Blue Lagoon er en af de mest populære, hvis ikke DEN mest populære turistattraktion i området omkring Reykjavik. En stor mængde mennesker der mellemlander i Island på vej videre til resten af Europa eller USA snupper tit en tur i Blue Lagoon, der kun ligger en halv times kørsel fra lufthavnen, og er et oplagt tidsfordriv hvis man har et par timer der skal bruges mellem sine fly.

I Blue Lagoon får du en eksklusiv oplevelse af at være i de varme kilder i Island, med svovlholdigt vand med en temperatur på omkring 30 grader. En tur i ‘Den Blå Lagune’ skulle også være særligt godt og helende for folk med hudsygdomme, som f.eks. psoreasis. Flere steder i selve badeområdet er der ‘depoter’ med kiesel som man kan smøre sin krop ind i. Netop Kiesel indeholder nogen enzymer der er godt og blødgørende for huden, og som altså sammen med det svovlholdige vand skulle have fantastisk effekt på hudsygdomme. Folk rejser til Island fra hele verden for netop at opleve disse varme kilder.

Den gennemtrængende lugt af svovl, som lugter ret meget af …ja, prut vænner man sig ret hurtigt til, men det er ret dominerende lige når man ankommer.

I Blue Lagoon er der mulighed for flere former for Luxus Spa og massage, som altsammen er noget man kan tilkøbe på stedet.

Der er et udemærket cafeteria tilknyttet stedet, ligesom der er en flot turistbutik, hvor man kan købe islandsk brugskunst samt de populære kosmetik produkter fra netop Blue Lagoon.

Det er forholdsvis dyrt at besøge Blue Lagoon, men det er en unik oplevelse du ikke finder mage til nogen steder i verden. Det er absolut et besøg værd, og en klar anbefaling at inddrage dette i din rejse til Reykjavik.

Man kan sagtens have sine børn med i Blue Lagoon, men man skal ikke tænke på det som en tur i svømmehallen hvor der leges o.s.v. Tænk på det som et Spa.

Fra lufthavnen i Keflavik er der mulighed for at tage busser direkte til Blue Lagoon. Det samme er der fra midtbyen i Reykjavik ved BSI, som er den centrale busholdeplads.

Se Blue Lagoons hjemmeside her.

Blue Lagoon - Den Blå Lagune
Blue Lagoon – Den Blå Lagune

Her finder du Blue Lagoon


Vis stort kort

Laugardalslaug Svømmehallen i Reykjavik

Laugardalslaug svømmehallen i Reykjavik er nærmest et must at besøge som turist hvis man har lyst til at opleve hvordan de lokale mødes og socialiserer. I Island tager man nemlig i svømmehallen når man skal mødes med vennerne, og gerne hver eller flere gange om ugen.

‘Laugardalslaug’ som svømmehallen hedder er nyrenoveret indenfor de seneste år, har af samme årsag lækre omklædnings og bade faciliteter.

Selve svømmeområdet er naturligvis placeret udendørs som det oftest er i Island, for hvis der ikke er noget man mangler så er det varmt vand til at fylde de forskellige swimming pools med. Om du er til motionssvømning og bare har lyst til at svømme baner, eller mere er til at lege med ungerne, tage en tur i den fede vandrutchebane, eller bare fede den i en af de mange varme hot tubs, så er det hele muligt i svømmehallen i Reykjavik.

Svømmehallen i Reykjavik er meget børnevenlig og der er masser af legeredskaber, bolde, badevinger basketballnet, og ikke mindst et par vandrutchebaner til både de mindste børn og de større.

Hvis du er kommet afsted til Island uden badetøj, kan man naturligvis leje badetøj og håndklæder i svømmehallen.

Her finder du Laugardalslaug svømmehallen i Reykjavik?


Vis stort kort

Svømmehal i Reykjavik

Svømmehal i Reykjavik

– Din guide til Reykjavik