Husk at købe Øl og Spiritus i lufthavnen

Husk at købe Øl og Spiritus i lufthavnen

Når man som vi er danskere bosiddende i Island er der en ting man ikke kan sige for ofte til de gæster der besøger os – Husk at købe Øl og Spiritus i lufthavnen! …og sådan er det!

Island har en skrap politik ifht. køb og salg af alkohol der skiller sig ud på flere punkter i forhold til i Danmark. For det første kan man ikke købe øl og spiritus i almindelige supermarkeder. Man skal som man også kender det fra Sverige i en speciel butik, Vinbud, der kun sælger disse varer. Derudover er priserne på øl og spiritus ret høje, hvorfor man med fordel kan købe sin ration når man har mulighed for at handle toldfrit i Lufthavnen i Keflavik.

Øl og spiritus er en glimrende værtindegave… P.S. vi mangler Gin! …og Rom!

Og her kommer hele det regnestykke denne blogpost skal handle om. Reglerne for hvor meget, og hvilket alkohol man må indføre indføre i landet er nemlig nye.

Som udgangspunkt må man efter indførelsen af de nye regler pr. person over 20 år medbringen 6 ‘enheder’.

Og hvad er så en ‘enhed’?

En enhed kan f.eks. være 1 flaske vin, en flaske spiritus på 25 cl, eller en six-pack øl. Jeg har prøvet at lave en lille infographic der viser hele regnestykket.

Husk at købe Øl og Spiritus i lufthavnen

Det vil sige at du f.eks. kan vælge at medbringe 1 liter spiritus + 1 flaske vin + 1 six-pack med 50 cl. øl.

Hvis du vil bruge hele rationen på øl kan du smide 6 six-packs med 50 cl. øl i vognen.

Det korte og det lange i denne her historie er at alkohol er dyrt i Island – sørg for at købe det du kan i Tax-Free området i Keflavik lufthavn.