Kategoriarkiv: Praktisk info

Husk at købe Øl og Spiritus i lufthavnen

Når man som vi er danskere bosiddende i Island er der en ting man ikke kan sige for ofte til de gæster der besøger os – Husk at købe Øl og Spiritus i lufthavnen! …og sådan er det!

Island har en skrap politik ifht. køb og salg af alkohol der skiller sig ud på flere punkter i forhold til i Danmark. For det første kan man ikke købe øl og spiritus i almindelige supermarkeder. Man skal som man også kender det fra Sverige i en speciel butik, Vinbud, der kun sælger disse varer. Derudover er priserne på øl og spiritus ret høje, hvorfor man med fordel kan købe sin ration når man har mulighed for at handle toldfrit i Lufthavnen i Keflavik.

Øl og spiritus er en glimrende værtindegave… P.S. vi mangler Gin! …og Rom!

Og her kommer hele det regnestykke denne blogpost skal handle om. Reglerne for hvor meget, og hvilket alkohol man må indføre indføre i landet er nemlig nye.

Som udgangspunkt må man efter indførelsen af de nye regler pr. person over 20 år medbringen 6 ‘enheder’.

Og hvad er så en ‘enhed’?

En enhed kan f.eks. være 1 flaske vin, en flaske spiritus på 25 cl, eller en six-pack øl. Jeg har prøvet at lave en lille infographic der viser hele regnestykket.

Husk at købe Øl og Spiritus i lufthavnen

Det vil sige at du f.eks. kan vælge at medbringe 1 liter spiritus + 1 flaske vin + 1 six-pack med 50 cl. øl.

Hvis du vil bruge hele rationen på øl kan du smide 6 six-packs med 50 cl. øl i vognen.

Det korte og det lange i denne her historie er at alkohol er dyrt i Island – sørg for at købe det du kan i Tax-Free området i Keflavik lufthavn.

Gratis wifi internet i Keflavik lufthavn

Der er gratis wifi internet i Keflavik lufthavn, hvilket er fantastisk hvia man som jeg oplevede at mit fly var et par timer forsinket, og 2-3- timer skulle fordrives i lufthavnen.

Hvordan får jeg adgang til gratis wifi internet i Keflavik lufthavn?

Navnet på hotspottet er ‘KefAirportFreeWifi’

Du skal blot indtaste din e-mail adresse, fortælle hvilket land du kommer fra, samt godkende at du har læst nogen betingelser som du formentlig aldrig kommer til at læse, og så er du på nettet.

Hastigheden er svingende, og med så mange andre netværk af denne type anhænger det af hvor mange brugere der er online på samme tid.

Du vil på et senere tidspunkt muligvis modtage en eller anden form for nyhedsbrev eller reklame, men det kan man jo altid framelde sig igen efterfølgende. Det er den lille pris man betaler for at få gratis wifi internet i Keflavik lufthavn.

Som du kan se på billedet er der også mulighed for at få opladet sin tablet, computer eller mobiltelefon ved en af caféerne i lufthavnen.

Gratis wifi internet i Keflavik lufthavn

Bestilling af Fly til Island

Bestilling af Fly til Island har aldrig været lettere end det er i dag.

Der er to flyselskaber der flyver fra Danmark til Keflavik lufthavn. Det gamle traditionelle flyselskab Iceland Air, samt den nye udfordrer på markedet Wow Air. Wow Air overtog licenserne fra selskabet Iceland Express der gik konkurs i 2012.

Iceland Air
Forskellen på de to selskaber er at man med flyvninger med Iceland Air får noget mere komfort på rejsen, samt at flytiderne ofte er lidt mere attraktive.

Wow Air
Når man flyver med Wow Air kan man hvis man er ude i lidt god tid ofte finde rigtig attraktive priser på rejser til Island. Servicen på en rejse med Wow Air har for vores vedkommende aldrig været plaget af discount

Vores anbefaling ved bestilling af fly til Island

Selv om man kan opnå lidt ekstra komfort ved at rejse med Iceland Air, rejser vi næsten altid med Wow Air, da rejsen til Keflavik kun tager omkring 3 timer, og så betyder de par tusinde kroner man kan spare for en familie altså meget i sidste ende.

Når alt kommer til alt vil vi anbefale at sammenligne priser på
Momondo.dk inden du bestiller flybilletter, og så må resten være op til dig selv.

Reykjavik lufthavn – Indenrigs lufthavn

Reykjavik lufthavn er som mange tror ikke den store lufthavn i Island. Den store Udenrigs lufthavn hedder Keflavik. Reykjavik lufthavn er den største indenrigs lufthavn hvor der bl.a. er flere daglige afgange til de større destination Akureyri i nord, Egilsstadir i Øst.

Det er nemt at arrangere transport fra Keflavik lufthavn til indenrigs lufthavnen i reykjavik, hvis du skal videre ud i landet straks efter landing i Keflavik.

Reykjavik er centralt placeret i byen, klods op og ned ad BSI, der er en stor busholdeplads, med taxaer, en café og turistinformation.

Reykjavik lufthavn hedder i øvrigt i daglig tale ‘Reykjavíkurflugvöllur’ …så kan i øvejJer lidt på den.

Her finder du Reykjavik lufthavn


Vis stort kort

Lufthavnen i Keflavik

Lufthavnen i Keflavik (KEF) er Islands største lufthavn og den lufthavn hvor de primære udenrigsafgange finder sted. Det er også her du lander når du flyver fra Danmark enten fra Kastrup (CPH), Billund (BLL), Århus (AAR) eller Ålborg (AAL).

Hvis du skal rejse Indenrigs i Island foregår det fra Reykjavik Lufthavn, der er placeret centralt i Reykjavik.

Keflavik lufthavn er flere gange blevet udnævnt til ‘Bedste Lufthavn i Europa’ på baggrund af det høje service niveau. Det er da værd at tage med.

Lufthavnen er lille og overskuelig, men med alle de fornødenheder man forventer af en international lufthavn.

Shopping i lufthavnen i Keflavik

Du har selvfølgelig mulighed for at gøre afregne dine Tex-Free regnskaber i lufthavnen, ligesom der er rigtig gode muligheder for at shoppe toldfrit i de klassiske kategorier, spiritus, slik, delikatesser, brugskunst og kosmetik. Vi kan særligt anbefale Blue Lagoon butikken som har nogen fantastiske produkter udviklet af mineralerne fra de varme kilder i Den Blå Lagune.

Transport fra lufthavnen i Keflavik

Læs her om muligheden for at rejse med FLyBus fra lufthavnen og ind til byen, eller videre til indenrigs lufthavnen i Reykjavik.

Læs mere om lufthavnen i Keflavik her på deres hjemmeside.

Transport fra Keflavik lufthavn

Transport fra Keflavik lufthavn til Reykjavik er super nemt. Og det er lige så nemt at komme fra Reykjavik til Keflavik.

Vores anbefaling er at man vælger at køre med en af de FlyBus der står parkeret foran udgangen ved terminalen i Keflavik lufthavn.

Det tager 45 minutter at køre strækningen fra Keflavik ind til Reykjavik by. Det er en meget smuk tur igennem et goldt lavalandskab. Netop denne bustur fra lufthavnen og ind til Reykjavik er de fleste besøgendes første erfaring med den islandske natur, og sætter Island fantastisk i scene til den videre rejse rundt i landet. Undervejs på busturen vil man bl.a. kunne se store damp-søjler i horisonten fra de områder hvor man udvinder energi af de varme kilder der flyder under jordens overflade. Det er også i dette område man finder Blue Lagoon, eller Den Blå Lagune, som vi kander den på dansk.

Hvordan arrangerer man transport fra Keflavik lufthavn?

Tag en FlyBus, der kører enten til BSI, der er en busholdeplads centralt i Reykjavik, eller vælg en FlyBus der kører direkte til de største hoteller i Reyjavik.

Billetten kan købes i lufthavnen, eller bookes hjemmefra via dette link. Så sparer du dig selv for køen i lufthavnen.

Det koster 1.950 ISK at køre med FlyBus – hvilket svarer til ca. 90 kr.

Fra BSI vil man typisk tage en taxa videre til sit hotel. Der holder altid masser af taxaer, og der er også mulighed for at få turistinformation og lidt at spise.