Kategoriarkiv: Bar

Happy Hour i Reykjavik

Okay, vi kan godt lide at drikke en drink engang imellem – og særligt når vi har gæster på besøg fra Danmark – Derfor skal man jo vide hvor og hvornår der er Happy Hour i Reykjavik.

Ligesom vi instruerer vores gæster i at de skal huske at købe øl og spiritus i lufthavnen i Keflavik plejer vi også lige at give dem et hint om app’en der hedder AppyHour. Og det tip skal i selvfølgelig ikke snydes for her på Reykjavikguide.dk

Appy Hour der kan downloades i hhv. Google Play og Apples App Store er en lille guide der viser dig lige præcis hvor og hvornår der er Happy Hour på de forskellige barer, caféer og restauranter.

Det er jo ikke fordi det er det der skal styre hvor du bevæger dig rundt i byen, men det ville da være en skam at gå glip af et godt tilbud hvis man nu lige var tørstig.

Happy Hour i Reykjavik er typisk et tilbud på 2 øl til ens pris. I nogen tilfælde gælder det også vin.

Hvor er der Happy Hour i Reykjavik?

Det finder du ud af ved at søge på ‘Appy Hour’ i Google Play eller i Apples App Store.

Den Danske Kro – Reykjavik – Som at være hjemme!

Den Danske Kro – Reykjavik. Ja, nogen kan ikke rejse udenlands uden lige at skulle forbi “Den danske Kro, eller bar” som ofte findes i udenlandske storbyer og på de populære feriedestinationer. I den henseende er Reykjavik ingen undtagelse. “Den Danske Kro”

“Den Danske Kro – Reykjavik” udmærker sig ved at der hver dag spilles live musik, og at der i øvrigt er et glimrende undendørs område med servering, hvor man kan nyde en øl eller en cigaret hvis man har lyst.
Der er ofte mulighed for at se Live fodbold, deltage i en Pub Quiz, spille dart og den slags.

Der er Happy Hour hver dag fra kl. 16-19

Du finder ‘Den Danske Bar’ lige ved Laugavegur centralt i midtbyen i Reykjavik. Følg med på deres hjemmeside hvor du kan se åbningstider og arrangementer.

Besøg Den Danske Kro – Reykjavik her


Vis stort kort

Den Danske Kro - Reykjavik

Sportsbar – Hvor kan jeg se fodbold i Reykjavik?

En sportsbar er for nogen det vigtigste at få lokaliseret når man ankommer til en ny by.

Det islandske folk har ikke en lang tradition med succesfulde klub eller landshold i fodbold, men til gengæld er de fuldstændig vilde med engelsk fodbold, som de alle er fostret op med fra barns ben.

De mest populære engelske klubber i Island er Manchester United og Livepool FC som begge også har store lokale islandske fanklubber.

Rigtig mange steder på restauranter, barer og værtshuse vil du finde en eller flere storskærme der viser kampe fra Premier League, hvis der en nogen der spiller Live.

Det er ikke umiddelbart muligt at se fodbold fra den danske Superliga i fodbold, med mindre der afvikles en kamp der bliver vist på Danmarks Radio’s DR1, som indgår i de fleste islandske tv-kanalpakker.

Her finder du en god Sportsbar

Bjarni Fel Sportsbar – Stemningsfuld sportsbar med masser af skærme og kolde fadøl på køl.

Bjarni Fel Sportsbar

Bjarni Fel Sportsbar er en af de mest populære og stemningsfyldte sportsbarer i Reykjavik. Der er fyldt med mennesker, når de store hold som f.eks. Chelsea FC, Liverpool FC, Manchester City og Manchester United spiller.

Det er også muligt at se Amerikans Fodbold, NFL, og der afholdes hvert år et stort Super Bowl arrangement.

Her har du mulighed for at se alt det fodbold og sport du ønsker, men med fokus på den Engelske Premier League, Spansk, tysk og italiensk fodbold.

Hos Bjarni Fel Sportsbar er det muligt at spise som man nu normalt kan på barer som disse. Burgers og andet snask langes livligt over bardisken. Den slags mad har nu sin charme i de omgivelser.

Navnet ‘Bjarni Fel’ refererer i øvrigt til en berømt og populær islands sportskommentator.

Her finder du Bjarni Fel Sportsbar

Austurstraeti 20

Vis stort kort