Happy Hour i Reykjavik

Okay, vi kan godt lide at drikke en drink engang imellem – og særligt når vi har gæster på besøg fra Danmark – Derfor skal man jo vide hvor og hvornår der er Happy Hour i Reykjavik.

Ligesom vi instruerer vores gæster i at de skal huske at købe øl og spiritus i lufthavnen i Keflavik plejer vi også lige at give dem et hint om app’en der hedder AppyHour. Og det tip skal i selvfølgelig ikke snydes for her på Reykjavikguide.dk

Appy Hour der kan downloades i hhv. Google Play og Apples App Store er en lille guide der viser dig lige præcis hvor og hvornår der er Happy Hour på de forskellige barer, caféer og restauranter.

Det er jo ikke fordi det er det der skal styre hvor du bevæger dig rundt i byen, men det ville da være en skam at gå glip af et godt tilbud hvis man nu lige var tørstig.

Happy Hour i Reykjavik er typisk et tilbud på 2 øl til ens pris. I nogen tilfælde gælder det også vin.

Hvor er der Happy Hour i Reykjavik?

Det finder du ud af ved at søge på ‘Appy Hour’ i Google Play eller i Apples App Store.

5 Facts om Islandsk Vand

Når man opholder sig i Island finder man hurtigt ud af at der er noget der betyder meget for islændinge og det er vand – derfor kommer der her en artikel med  5 Facts om Islandsk Vand du måske ikke kendte.

Islandsk kildevand – Hvem køber det?

Island er kendt for sit rene vand, og du kan købe Islandsk kildevand i alle dagligvarebutikker. Islændingene selv kunne dog ikke drømme om at købe det selv da de ved at det der kommer ud af vandhanen derhjemme er af mindst lige så høj kvalitet.

Med andre ord har du med 99% sikkerhed spottet en turist hvis du ser nogen betale penge for drikkevand i Island.

Vandet lugter

Første gang du tager dig et varmt bad i Island kan det godt være du som dansker tænker ‘Hvad sker der lige her?’. Det varme vand kan nemlig lugte ret kraftigt af svovl, som lugter lidt råddent. Ikke umiddelbart det man som dansker tænker ‘Det bliver jeg ren af det her’. Vandet fejler dog ikke noget og er som tidligere nævnt af højeste kvalitet på verdensplan.

Det skal lige siges at  lugten variere forskellige steder i landet.

Svømmehallen – Det foretrukne mødelokale

Islændingene har så langt tilbage man ved mødtes i de varme kilder for at klare verdenssituationen. Det samme gør sig gældende i dag, hvor man dog mødes i de udendørs svømmehaller. De gælder både unge og gamle og enhver lille islandsk by – eller samling af huse – har en svømmehal af rimelig standard.

Til forskel fra danske svømmehaller er de Islandske svømmehaller altid udendørs, men til gengæld er vandet dejlig varmt. Ofte er der flere pools i forskellige temperaturer mellem 30-40 grader.

Vandet er sindsygt varmt

Det er nærmest dagligt jeg brænder nallerne fordi det vand der kommer ud af vandhanen er brændende varmt. Jeg har ikke målt temperaturen men vil ikke bliver overrasket hvis det er 80 grader varmt. Det skal man lige vende sig til og den daglige opvask foregår nu med skærpet sikkerhed.

Vand – Den foretrukne energikilde

Da der er så maget varmt vand i undergrunden er det naturligvis også den foretrukne energikilde. Priserne på varmt vand er meget lave så der er ikke der man sparer på samme måde som i Danmark.

Så kom du igennem de 5 Facts om Islandsk Vand – Stærkt!

Husk at købe Øl og Spiritus i lufthavnen

Når man som vi er danskere bosiddende i Island er der en ting man ikke kan sige for ofte til de gæster der besøger os – Husk at købe Øl og Spiritus i lufthavnen! …og sådan er det!

Island har en skrap politik ifht. køb og salg af alkohol der skiller sig ud på flere punkter i forhold til i Danmark. For det første kan man ikke købe øl og spiritus i almindelige supermarkeder. Man skal som man også kender det fra Sverige i en speciel butik, Vinbud, der kun sælger disse varer. Derudover er priserne på øl og spiritus ret høje, hvorfor man med fordel kan købe sin ration når man har mulighed for at handle toldfrit i Lufthavnen i Keflavik.

Øl og spiritus er en glimrende værtindegave… P.S. vi mangler Gin! …og Rom!

Og her kommer hele det regnestykke denne blogpost skal handle om. Reglerne for hvor meget, og hvilket alkohol man må indføre indføre i landet er nemlig nye.

Som udgangspunkt må man efter indførelsen af de nye regler pr. person over 20 år medbringen 6 ‘enheder’.

Og hvad er så en ‘enhed’?

En enhed kan f.eks. være 1 flaske vin, en flaske spiritus på 25 cl, eller en six-pack øl. Jeg har prøvet at lave en lille infographic der viser hele regnestykket.

Husk at købe Øl og Spiritus i lufthavnen

Det vil sige at du f.eks. kan vælge at medbringe 1 liter spiritus + 1 flaske vin + 1 six-pack med 50 cl. øl.

Hvis du vil bruge hele rationen på øl kan du smide 6 six-packs med 50 cl. øl i vognen.

Det korte og det lange i denne her historie er at alkohol er dyrt i Island – sørg for at købe det du kan i Tax-Free området i Keflavik lufthavn.

Gratis wifi internet i Keflavik lufthavn

Der er gratis wifi internet i Keflavik lufthavn, hvilket er fantastisk hvia man som jeg oplevede at mit fly var et par timer forsinket, og 2-3- timer skulle fordrives i lufthavnen.

Hvordan får jeg adgang til gratis wifi internet i Keflavik lufthavn?

Navnet på hotspottet er ‘KefAirportFreeWifi’

Du skal blot indtaste din e-mail adresse, fortælle hvilket land du kommer fra, samt godkende at du har læst nogen betingelser som du formentlig aldrig kommer til at læse, og så er du på nettet.

Hastigheden er svingende, og med så mange andre netværk af denne type anhænger det af hvor mange brugere der er online på samme tid.

Du vil på et senere tidspunkt muligvis modtage en eller anden form for nyhedsbrev eller reklame, men det kan man jo altid framelde sig igen efterfølgende. Det er den lille pris man betaler for at få gratis wifi internet i Keflavik lufthavn.

Som du kan se på billedet er der også mulighed for at få opladet sin tablet, computer eller mobiltelefon ved en af caféerne i lufthavnen.

Gratis wifi internet i Keflavik lufthavn

Internet ombord på fly til Island

Når du flyver med Iceland Air fra København til Keflevik i Island er der rig mulighed for at fordrive tiden på den små 3 timer lange tur.

Ud over at de fleste fly er udstyret med små skærme i sæderne hvor man kan vælge mellem at se forskellige tv serier, film, og tegnefilm er der også mulighed fora t gå på nettet via flyets WiFi forbindelse.

Så snart flyet er oppe i højde 10.000 fod eller højere aktiveres flyets internet forbindelse, og det er muligt at få forbindelse med sin smartphone, tablet eller computer.

Find de billigste flybilletter til Island her!

Hastigheden på internet ombord på fly til Island svarer til hvad du kender som 3G på din smartphone. Ikke super hurtigt, men rimelig hæderligt til at være på sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram eller til at sende og modtage almindelige mails.

Er der Internet ombord på fly til Island?

Det korte svar er ‘Ja!’ – det koster dog lidt kroner, men de er måske meget godt givet ud hvis alternativet er at kede sig på rejsen.

Whale Watching i Island

Hvis du aldrig har stået face-to-face med en hval før, så SKAL du udnytte lejligheden til at prøve det under din næste tur til Island.

En tur ud for at kigge på hvaler varer typisk omkring 2-3 timer og med lidt held kan du komme til at se flere forskellige typer af hvaler på en enkelt tur.

Der er ingen garantier for at komme til at se hvaler, men de mennesker der arrangerer turene kender havet som deres egen baghave, og kan som regel selv på en dårlig dag støve en hval eller to op.

Der er mulighed for at se mange typer af hvaler i vandet omkring Island, helt fra de små marsvin og helt op til verdens største pattedyr blåhvalen.

For lige at vende tilbage til de indledende ord så kan det ikke sammenlignes med noget andet, at stå face-to-face med en blåhval, kaskelothval eller en pukkelhval der lige skal op og trække luft og ved samme lejlighed vender bunden i vejret i en elegant bevægelse og giver et KÆMPE slag med halen på vej ned i dybet igen.

Hvilke typer hvaler du kan se afhænger af sæsonen, vejrforhold og en helt masse andre parametre, men med en sikkerhed på omkring 95% er der altid gode muligheder for at se en hval af en eller anden type.

At se dette på tv kan IKKE sammenlignes med at opleve det selv. Det kan bare ikke lade sig gøre at forstå hvor store disse dyr er før det er oplevet med egne øjne.

På disse ofte lidt vindblæste hval ture bliver der ofte serveret en kop varm kaffe eller kakao at varme sig på. Det er som regel ikke den bedste kaffe, men på en eller anden måde er den alligevel ok forholdene taget i betragtning.

Det er også muligt nu at se hvaler i området omkring Akureyri – Islands hovedstad i Nord

Der er gode forhold for at se hvaler i Reykjavik og omegn, men hvis din tur til Island også bringer dig længere nordpå vil vi anbefale dig at gemme whale watching turen til hvis du skulle komme til området omkring Húsavík som er det bedste sted i Island at se hvaler.

Et par gode links til Whale Watching i Island

Reykjavik: WhaleWatching.is
Akureyri: Whales.isNorth Sailing
Húsavík: Gentlegiants.is

Hoteller i Reykjavik

Hoteller i Reykjavik er der mange af, og også mange forskellige typer, og ikke mindst i mange forskellige prisklasser.

Hos ReykjavikGuide.dk er vi ikke bange for at komme med vores personlige anbefalinger af lækre hoteller, billige hoteller, romantiske hoteller, børnevenlige hoteller (og alt det midt i mellem).

Læs bl.a. om disse hoteller i Reykjavik:

Minimalistisk Designer hotel i Reykjavik

Husk at du kan søge masser af hoteller på Hotels.com

Billige flybilletter til Reykjavik

Når du skal finde billige flybilletter til Reykjavik er der flere ting du kan gøre for at forøge dine chancer for at finde en god og billig rejse.

1. Planlæg
For det første er det altid en god idé at købe sine flybilletter i god tid, og det gælder uanset om du vælger at flyve med Wow Air eller Iceland Express. Ved at bestille dine flybilletter i god tid. vil du kunne spare flere tusinde kroner pr. billet, så hvis det er muligt at planlægge i god tid er der potentielt mange penge at spare der.

2. Prioritér
En anden ting du kan overveje når du går på jagt efter billige flybilletter til Reykjavik er hvad du forventer af rejsen. FLyvetiden fra Kastrup Lufthavn til Keflavik Lufthavn er på ca. 3 timer, så spørgsmålet er om man er villig til at gå lidt på kompromis med komfort og service niveau. Hvis du er det, vil vi som udgangspunkt anbefale at rejse med Wow Air.

3. Søg og sammenlign
Tredje punkt på vores liste burde måske i virkeligheden være det første, men det er at du skal benytte dig af internettet til at søge efter din rejse. Flypriser kan være virkelig uoverskuelige at skulle sammenligne, men på en søgemaskine specielt beregnet til flybilletter som f.eks. Momondo.dk får du et helt enkelt og godt overblik.

Sådan finder du billige flybilletter til Reykjavik

Planlæg din forestående rejse i god tid. Nedprioriter komfort og rejsetider. Sammenlign priser på nettet på en hjemmeside som Momondo.dk

Bestilling af Fly til Island

Bestilling af Fly til Island har aldrig været lettere end det er i dag.

Der er to flyselskaber der flyver fra Danmark til Keflavik lufthavn. Det gamle traditionelle flyselskab Iceland Air, samt den nye udfordrer på markedet Wow Air. Wow Air overtog licenserne fra selskabet Iceland Express der gik konkurs i 2012.

Iceland Air
Forskellen på de to selskaber er at man med flyvninger med Iceland Air får noget mere komfort på rejsen, samt at flytiderne ofte er lidt mere attraktive.

Wow Air
Når man flyver med Wow Air kan man hvis man er ude i lidt god tid ofte finde rigtig attraktive priser på rejser til Island. Servicen på en rejse med Wow Air har for vores vedkommende aldrig været plaget af discount

Vores anbefaling ved bestilling af fly til Island

Selv om man kan opnå lidt ekstra komfort ved at rejse med Iceland Air, rejser vi næsten altid med Wow Air, da rejsen til Keflavik kun tager omkring 3 timer, og så betyder de par tusinde kroner man kan spare for en familie altså meget i sidste ende.

Når alt kommer til alt vil vi anbefale at sammenligne priser på
Momondo.dk inden du bestiller flybilletter, og så må resten være op til dig selv.

Kiosk – Islandsk Design Kollektiv

Kiosk er navnet på en modetøjsbutik ud over det sædvanlige. Butikken er belliggende på Laugavegur – Reykjaviks største shoppegade, og har den specielle konstruktion at den er ejet at 9 forskellige modedesignere der hver især sælger deres kollektioner i butikken.

De 9 designere skiftes faktisk til at have vagt i butikken, så hvis du kommer forbi Kiosk for at shoppe Islandsk design, er der en god mulighed for at få en snak med designeren bag kreationen. Det er da unikt.

Det er dog ikke kun de 9 designeres egne varer du finder på stativerne i butikken.
Du finder bla. disse designs EYGLO, Hlín Reykdal, helicopter, Hildur Yeoman, milla snorrason, Sonja Bent, kyrja, Sævar Markús, Kristjana S Williams og Go with Jan.

Særligt ‘Go with Jan’ er en personlig favorit. Den talentfulde designer Guðjón Tryggvason forstår virkelig at lave farverige mønstre der pryder alt fra pudebetræk, butterflys og de flotteste silketørklæder.

Her finder du Kiosk


Vis stort kort

KIOSK Reykjavik

– Din guide til Reykjavik